tilbage til artikler

logo

Revive Israel ministerier

Israelsk nyhedsbrev
©24. juli 2011 af Revive Israel Ministries

Asher og Betty i Europa

23. juli - 3. august

Bed for Asher og Betty Intrater som gør tjeneste i Polen og i den Tjekkiske Republik sammen med nogle af vores kære venner dér. Desuden holder de lidt ferie og slapper af og fejrer deres 30 års bryllupsdag!!


Unge israelske voksnes fremstød for Herren i Italien

Af Solomon intrader

I det sidste år har vi fungeret som et team på vores “unge voksne” møder Tzuryah, “YAH er min klippe”. Vi har ønsket at modne vores ånd og udøve tjeneste. Denne sæson har bl.a. indeholdt møder med ledere og gruppearbejde, hvor vi har kunne identificere vores forskellige gaver og forstærke disse. Vore visioner om discipelskab indeholder international evangelisering i forskellige lande! Vi har bedt om og er blevet ledt frem til et fremstød i Italien. Vi forbereder os på at tage afsted som et team på 7 i 10 dage, 3 steder i Italien, hvor vi vil gå i forbøn for de lokale troende og vandre rundt i gaderne og bede for enhver, vi møder. Bed for os i vores bestræbelser på at skaffe støtte og for vores åndelige forberedelse til dette arbejde.


Fremstød for Herren for israelske rejsende i Indien

Haim, i midten af trediverne og far til 4 og medlem af Ahavat Yeshua, kunne for første gang siden han som 11 åring immigrerede fra det tidligere Sovjetunionen, forlade Israel. Med støtte fra Revive Israel kunne han være en del af “Reach Initiative Int’l“- teamet, for at gøre et fremstød for Herren blandt israelske rejsende i det nordlige Indien.

Han skriver: “Vores daglige rutine består af morgenbøn, forbøn, bibelstudier og en evaluering af gårsdagens fremstød. Derefter blev vi opdelt i grupper på 2-3 og begav os ud på forskellige restauranter, caféer osv., hvor de israelske rejsende samles. Vi forklarede, at vi var en gruppe messianske jøder, som rejser sammen og beder og søger Gud, og glæder os over at møde nye mennesker. Vi deler vores tro med dem, der ønsker at lytte til os. Det var meget let at tale om åndelige emner, idet de var nysgerrige efter, hvad vi søgte dér - hvis ikke det handlede om stoffer, vilde fester og seksuelle udskejelser. De mennesker, vi mødte, var meget varme og åbne, og de var glade for at høre teammedlemmernes vidnesbyrd.

En ung israelsk mand, “T” og 3 lokale indere overgav sig til Herren. Bed sammen med mig i min fortsatte kontakt med dem og om fortsat at kunne dele evangeliet med disse mennesker på internettet. Alt i alt var dette en utrolig oplevelse for mig. Den fik mig til at tænke tilbage på min “første kærlighed” til Yeshua og en fornyet passion for fremstød for Herren. TAK!


March for Jesus, Tokyo, 16. juli

Af Ariel Blumenthal

Vores partner og ven, Ikapi, hjalp os med at samle op mod 1000 japanere og internationale tronende for en “march for Jesus” i Tokyos indre by. I den stegende hede var folk forsamlet i 2½ time med lovprisning, tilbedelse og bøn, efterfulgt af 1½ times  march på en rute fra Meiji til Yoyogi parkerne. Der var ledere og repræsentanter fra 10 nationer tilstede - og Revive Israels ven David (Olive tree Ranch) og Avishalom (Tents of Mercy) var der. De gik i forbøn og lyste velsignelsen (Fjerde Mosebog 6:22-26) over forsamlingen. Der var en dejlig følelse af sammenhold og glæde - og en vis lettelse over, at heden knapt så voldsom på grund af en (helt uden for sæsonen) brise midt i Tokyos asfaltjungle. Bed fortsat for Ikapi’s arbejde i “det globale missionscenter” i Iwaki, Fukushima. Hver dag besøger ca. 100 mennesker deres nødhjælpscenter, og mange er kommet til tro.


En søn er født, en pagt er indgået!

Af Jonathan M.

Barnets navn er Rafael. Pagten var gennem omskærelsen, som skete torsdag den 21. juli. Det var familiens og samfundet af Jerusalem-baseret troendes højtidelige udmelding af samhørigheden med Gud. Det er jødernes stærke tro, der er udviklet gennem 4000 år, som siger: “Vi vil være dit folk, og du vil være vores Gud.”

Begivenheden var endnu mere betydningsfuld for deltagerne, idet drengen, der blev omskåret, var Dan Justers 7. barnebarn, og ceremonien blev ledet af Asher Intrater. Det var et øjeblik af stor og dyb betydning at se den fysiske frugt af mere end 30 års pagtsrelation mellem Asher og Dan - omskærelsen af en tredje generations messiansk jøde!

I samfundet af jødiske troende tillægger vi omskærelsen særlig betydning. For os vækker det virkeligheden om Pagtens ultimative søn, Yeshua. Han, som også var jøde blev ligeledes omskåret på den 8. dag. Han som døde under et skilt med “jødernes konge” og som en dag vil herske over hele verden her fra Jerusalem - hér hvor min søn lige er blevet omskåret!


Tilbage