tilbage til artikler

logo

Revive Israel ministerier

©September 11, 2011 Revive Israel Ministries

11. september og det “nye” Mellemøsten

Af Asher Intrater

Der blev afholdt en ceremoni i Israel den 11. september 2011 for at mindes de liv, som gik tabt under angrebet på World Trade Center for nøjagtig 10 år siden. I disse ti år er der skabt en ny realitet i Mellemøsten. Der har været voldsom uro i de fleste muslimske lande omkring Israel. Anarki, blodsudgydelser og stigende radikal islamisk indflydelse er udbredt. Lad os bede for Amerika i deres sorg over de omkomne, og lad os bede for ophør af den radikale islamismes yderligere spredning.


Pøblens angreb på den israelske ambassade i Kairo

Fredag aften, den 9. September efter eftermiddagsbønnen, samledes en stor og frustreret flok muslimske egyptere på Tahrir pladsen i Kairo. I et forsøg på at få deres vrede ud angreb, hvad der rapporteres at omfatte adskillige tusinde, den israelske ambassade. De brød den beskyttende mur ned og trængte ind i bygningen. Alle israelske diplomater og deres familier blev evakueret bortset fra 6 sikkerhedsvagter, som blev i bygningen. Gennem hele natten til 10. september prøvede premierminister Netanyahu at komme i kontakt med den egyptiske regering og de sikkerhedsansvarlige for at standse pøblen, men kontakten mislykkedes. Netanyahu ringede derefter direkte til USA’s præsident Obama for at bede om hjælp. Obama kontaktede Egypten og for- langte deres indgriben. Den egyptiske hær rykkede frem i pansrede vogne og affyrede tåregas og endda skarp ammunition. Mange blev såret, og der rapporteredes om tre dræbte demonstranter.

De 6 sikkerhedsfolk var låst inde i ambassaden. Netanyahu talte i telefon med lederen af sikkerhedsteamet “Yonatan”. Da der kun var én dør tilbage mellem dem og pøblen ankom de egyptiske kommandostyrker og redede dem og dermed forhindrede en international katastrofe i sidste øjeblik.

Om morgenen, den 10. september udsendte Netanyahu en erklæring, hvori han takkede præsident Obama og det egyptiske militær, men han understrege også alvoren i situationen. Der kan helt klart ikke være diplomatiske relationer, hvis en nation ikke beskytte andre landes ambassader og deres personale. Uroen i Egypten har bragt 30 års fred med Israel i alvorlig fare.


Den tyrkiske mening om Israel

I denne måned har vi været vidner til yderligere forværring af forholdet mellem Tyrkiet og Israel, idet den tyrkiske premierminister Erdogan har afbrudt de diplomatiske, handelsmæssige og forsvarsmæssige forbindelser med Israel. Det er dog ikke hele den tyrkiske befolkning, der føler på samme måde. Her er et uddrag fra avisen Hurriyet Daily News den 23. august 2011. Artiklen er skrevet af Burak Bekdil, som har sin faste klumme i avisen:

Det er to og et halvt år siden, at premierminister Ergogan sagde til Israels præsident Shimon Peres: “I (jøder) ved godt, hvordan man slår ihjel”. Erdogan har også udtalt, at den største forhindring for fred i denne del af verden er Israel. Han kaldte den jødiske stat “en betændt byld i Mellemøsten som spreder had og fjendskab”. Lad os prøve at finde ud af, hvem der er gode til at slå ihjel.

Det syriske dødstal stiger hver dag og er tæt på 2.000; Det tyrkisk-kurdiske dødstal er allerede over 40.000 siden 1984. Alene i denne ramadan var der 50 døde fra det kurdiske arbejderparti (PKK) i krigen mellem det muslimske kurdere og det muslimske Tyrkiet.

Sudan hører ikke til det egentlige Mellemøsten, så lad os se bort fra folkedrabet dér. Lad os også se bort fra Vestpakistans massakre i Østpakistan (Bangladesh) med ca. 1,25 millioner dræbte i 1971. Eller 200.000 døde i Algeriet i krigen mellem islamisterne og regeringen i perioden 1991 - 2006. En simpel undersøgelse, der koncentrerer sig om Mellemøsten, afslører at ca. 1 million døde i krigen mellem Iran og Irak; 300.000 mennesker fra muslimske mindretal blev dræbt under Saddam Hussein; 80.000 iranere omkom under den islamiske revolution; 25.000 blev slået ihjel i 1970-71 (sorte september) af det jordanske styre i kampen mod palæstinenserne, og 20.000 blev dræbt i 1982 af den ældre al-Assad i Hama. Verdenssundhedsorganisationen anslår, at 150.000 døde under Osama bin Ladens massakre i Irak.

Omkring 11 millioner muslimer har lidt en voldsom død siden 1948. 35.000 (0,3%) af disse døde under de arabiske landes 6-dages krig mod Israel, eller én ud af 315. Modsat dræbtes over 90% af andre muslimer.

Jeg spurgte en kristen-tyrkisk ven, hvordan en journalist kunne skrive denne artikel og slippe fra det med livet i behold. Hans kommentar var, at artiklen formentlig kunne udkom i oppositionens engelsksprogede avis. Hvis den var udkommet på det tyrkiske sprog, ville han formentlig have underskrevet sin egen dødsdom. En oversigt over hundreder kommentarer viste positiv overvægt for hans artikel. Bed for Bekdils beskyttelse.


Bønnemøde i Jerusalem

Af Eddie Santoro

Torsdag den 6. september mødtes medlemmerne fra 7-8 menigheder i Jerusalem til et fælles bønnemøde. Der var en stor fællesskabsfølelse blandt menighederne. Et fællesskab som havde sit udgangspunkt i venskaber mellem præsterne i Jerusalem-området. Denne fællesskabsfølelse førte til en stærk salvelse fra Helligånden i bønnen. Vi bad for de omliggende nationer i Mellemøsten, for de kommende begivenheder i FN, Israels frelse og meget andet. Bønner blev hurtigt brændende og intense. Alle i en stuvende fyldt sal bidrog.


Frem mod Jerusalem counsil II

Af Daniel Juster

Konferencen “Frem mod Jerusalem Council II” foregår i denne uge i Jerusalem med deltagelse af de vigtigste kirkers religiøse ledere - i år specielt fra Europa og Afrika. Konferencen er en dialog, der sigter mod officiel støtte til og forståelse for den messianske bevægelse i Israel og rundt om i verden. Bed for at der vil blive tilvejebragt en klar strategi og enighed om visionerne og for et gennembrud for kirkerne i Asien.


Tilbage