tilbage til artikler

logo

Revive Israel ministerier

 © 29 januar, 2016 Revive Israel

Judas løve

Af Asher Intrater

Yeshua er beskrevet som løven af Judas stamme. Løven er et billede på styrke og sejr. Det er et billede på Messias som en erobrende konge.

Johs. Åbenbaring 5:5 - ”Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så Han kan åbne bogen og dens syv segl.”

Billedet af løven forbinder også Yeshua med nedstamningen fra Juda og David. David er arketypen på den sejrende og erobrende konge. Yeshua var efterkommer af David, som var efterkommer af Juda. Yeshua bærer en kon-ges autoritet på jorden gennem Guds pagt med Juda og David.

Beskrivelsen af Messias som en løve fra Juda i Johs. Åbenbaring er en referen-ce til velsignelsen af Juda i 1. Mosebog.

1. Mosebog 49:9-10 - ”Juda er en løveunge,,,; som en løve har han lagt sig til hvile…Septeret viger ikke fra Juda, staven ikke fra hans fødder, til der kommer en hersker, ham skal folkene adlyde.”

Konge i den første bog i Bibelen og i den sidste. Det er et tema fra begyndel-sen til slutningen. Temaet om den jødiske ”løve-konge” giver sammenhæng i hele den bibelske fortælling.
Ordet for ”adlyde” i vers 10 er קהת eller ”kohath” fra den samme rod som navnet Kohath, Levis søn og Moses’ bedstefar. Så selv familienavnet på præsteskabet minder os om Kong Messias som hersker over folkeslagene på jorden.

”Skal folkene adlyde” er en profetisk hentydning til den fremtidige spred-ning af evangeliet for at føre mennesker ”til troslydighed” (Romerbrevet 1:5; 15:18). I velsignelsen af Juda helt tilbage i 1. Mosebog, er der en reference til ”folket” som adlyder Gud og Hans Konge. Dette er et forbløffende vidnes-byrd om Guds forudbestemte plan.

På samme tid beskrives Yeshua ikke blot som en brølende løve, men også som et lam, som føres til slagtning (Johs. Åbenbaring 5:6). Dette dobbelte billede af Messias, både som lidende tjener og som erobrer, gentages gennem Skrifterne. Yeshua er både Guds søn og kommet af Davids slægt (Romerbre-vet 1:3-4). Han er Israels konge og Kirkens overhoved (Johannes 12:13; Efe-serbrevet 1:23).


”Jeg husker det ikke”

Af Francis Frangipane - uddrag

Lad mig dele en erfaring med jer. En bestemt gudfrygtig mand var begavet med en afslørende indsigt i folks liv. Under et aftenmøde tjente han en pres- bytariansk præst og dennes hustru. Kundskabsordet var særlig sikkert den aften.

Profeten talte til ægtemanden, kastede lys over hans fortid, nutid og gav en indsigt i hans fremtid. Den gudsfrygtige mand henvendte sig derefter til hustruen. Da han begyndte at tale om hendes fortid stoppede han pludselig op og sagde: ”Der ligger en alvorlig synd i din fortid.” Kvinden blev bleg og lukkede øjnene i frygt for det værste. Menigheden var helt stille og flyttede sig frem på kanten af stolene.

Profeten fortsatte: ”Og jeg spurgte Herren, hvad det var for en synd, hun begik.” Og Herren svarede: ”Jeg husker det ikke!”

Herren var trofast overfor Sit løfte: ”for min egen skyld, husker jeg ikke på dine synder” (Esajas 43:25). Til trods for at denne tjeners hustru mange gange havde bedt om renselse, tror hun stadig ikke på dybden af Guds tilgivelse. Kristus havde lagt hendes synd ned til Sit ocean af glemsel. Han fjernede det så langt væk, som østen er fra vesten (Palme 103:12).
Åh, hvilken byrde vi bærer på; hvilken skyld og begrænsninger omgiver vi os dog med, når vi ikke accepterer Guds totale og perfekte tilgivelse. Hos Esajas læser vi: ”Det er mig, kun mig, der sletter dine oversættelser, for min egen skyld, husker jeg ikke på dine synder” (Esajas 43:25).


Forudbestemt partnerskab

I dette budskab underviser Asher om Guds forudbestemte mønster af Hans rige til jorden. Jøder og hedninger, nationer og Israel sammen for at bringe Hans rige på jorden.

For at høre budskaber (på engelsk), klik HER!


Ånden og vinden

Af Chaim Zingerman

Helligåndens natur er bevægelse, ligesom vindens natur er bevægelse.. Yeshua siger, at det er det samme med troende;

”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du høre den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden” (Johannes 3:8).

Når Helligånden fylder os, er det ligesom, når vinden fylder sejlet på en båd. Vi bæres frem af Helligånden, bevæges kraftfuldt af Helligånden, drives frem af Helligånden. Vi må imidlertid bringe os i den rette stilling for at kunne fange Ånden. Hvis en sejlbåd peger direkte op mod vinden, vil den ikke kunne flytte sig. Det hedder, ”at være lagt i jern.” Men hvis den troende vil sætte sin kurs for at fange vinden, vil han blive skubbet frem med en stærk kraft. Han vil opdage, at han bæres frem af Åndens kraft. Vores oplevelse og erfaring vil blive ”ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min Ånd.”


Tilbage